Seiko bord ur QQZ235G
Seiko bord ur QQZ235G
Dette sjældne Seiko Quartz bordur fra 1980’erne kombinerer præcision og retrostil på elegant vis.
Fremstillet i Japan med klassisk kvartsurværk, holder det tiden nøjagtigt, samtidig med at det tilføjer karakter og charme til ethvert rum.
Urets harmoniske proportioner og tydelige urskive giver det et stilrent og tidløst udtryk, som både gør det funktionelt og dekorativt.
Et perfekt valg for dig, der sætter pris på autentiske vintageure med historie og personlighed.
Seikos historie
Seikos historie starter tilbage i 1881, da 21-årige urmager Kintaro Hattori åbner en butik i Tokyo, med henblik på reparation og salg af ure, og i 1892, 12 år senere, åbner han fabrikken Seikosha.
På Seikosha-fabrikken producerer de i begyndelsen vægure og udvider efter et par år også til lommeure.
Vi skal helt frem til 1924, før det første Seiko-mærkeur bliver produceret. Dette sker dog under ærgerlige omstændigheder, da Seikosha-fabrikken brænder ned under jordskælvet i Kanto i 1923. Det er hér at muligheden for at starte på en frisk byder sig, og den chance griber Kintaro.
i 1929, hvor jernbanenetværket stille og roligt udvides, bliver Seiko udnævnt til officiel leverandør af “jernbaneure”.
Teknologien gør roligt sit indtog i verden op igennem 50’erne. Og i 1958 udvikler Seiko Diashock som er en stødabsorberende komponent, designet til at beskytte balancebolten i urværket, ved eventuelle stød.
To år efter, altså i 1960, udvikler Seiko deres første signaturur, nemlig Grand Seiko. Denne model bliver udviklet af de bedste og mest erfarne urmagere i Seiko – en lille gruppe med det ene formål, at lave det bedste ur overhovedet muligt.
Seiko gør deres indtog i sportens verden ved de Olympiske Lege i 1964 i Tokyo. Her leverer de 1278 tidtagningsapparater. Dette ledte samme år til Seiko’s første ur med indbygget stopursfunktion.
Året efter, i 1965 udvikles det første japanske dykkerur, selvfølgelig af Seiko. Med dobbelt pakningsstruktur kunne det modstå meget høje vandtryk, og blev derfor også brugt til Japans 8. ekspedition til Antarktis.
i 1969 udkommer to af Seiko’s milepælsmodeller – nemlig ‘cal. 6139’ modellen og ‘Seiko Quartz Astron’ – de første automatiske kronograf ure, med både vertikal kobling og kolonnehjul.
Seiko var pionerer inden for mange tiltag i urenes verden. Fx introducerede de i 1973 det første 6-cifrede LCD quartzur. Den digitale tidsalder var hermed begyndt.




